Afrejsedatoen for Korea-rejsen nærmede sig med hastige skridt
for stryger-ensemblet Tonika. Intet tydede på, at Freia ville få
lejlighed til at komme med, selv om hun ihærdigt havde deltaget i
samtlige extra-prøver med den udvalgte del af orkestret.
Hendes sygeplejeskole-planer var ellers gået i vasken, så
med hensyn til tiden til det, ville der ellers ikke have været nogen
problemer. Skolen havde desværre ved en stikprøve-kontrol
opdaget at Freia manglede en eksamen i kemi for at kvalificere sig til
optagelse på uddannelsen. Hun var ellers blevet optaget, men den
optagelse blev altså pludselig nu annulleret. Det var ret alvorligt
for hende, for i tiltro til den oprindelige optagelses gyldighed, havde
hun sagt såvel sit job som sit værelse op. Hun havde jo regnet
med at skulle bo på sygepleje-kollegiet, og havde faktisk allerede
været ude og se på det værelse, hun skulle have haft.
Hun havde vist været ret uheldig, mente hun selv, hun kendte til
indtil flere, der faktisk var blevet optaget på sygeplejeske-uddannelsen
uden disse kemi- og fysik-eksaminer. Og hun havde jo faktisk gået
på et aftenskole-kursus for at få det der papir, men havde
desværre ikke fået fuldført det. Ikke fordi, hun ikke
kunne finde ud af det, men fordi hun ikke havde haft tid og overskud nok
til det ved siden af sit daglige arbejde.
Problemerne med den akutte mangel på job og bolig var ganske
vist alvorlige nok, men egentlig følte Freia sig faktisk alligevel
en smule befriet over det skete. Nu blev hun ikke "tvunget" til at starte
på en uddannelse, hun ikke var sikker på var noget for hende,
når det kom til stykket. Tid til at tænke sig om en extra gang.
Pigekammer leje-kontrakten kunne hun efter al sansynlighed få forlænget,
selv om hun faktisk helst ville ud derfra hurtigst muligt. Der var for
mange distraherende begrænsninger der til, at hun kunne føle
sig rigtigt hjemme. Hun syntes heller ikke rigtigt, at hun kunne tillade
sig at lade Nik overnatte hos hende, når hendes værtinde var
hjemme. Så langt det meste af deres private samvær foregik
hos ham. Og selv der var de jo ikke altid helt fri, på grund af Aksels
ret anmassende tilstedeværel-se.
Week-enden inden Nik og de andre skulle østpå, var Aksel
imidlertid taget ned til sine forældre, så der havde Freia
og Nikolaj da heldigvis følelsesmæssigt albuerum i lejligheden.
De havde sammen stået i køkkenet, Nik lavede mad, kartoffelmos
med røget bacon og stegte løg, og Freia stod og røg
og fortalte.
Hun havde allerede fået et nyt job. Som afveksling fra alle de
gamle mennesker på hendes hidtidige arbejdsplads, havde hun søgt
en stilling som pædagog-medhjælper i en vuggestue, og den havde
hun s'gu fået. Det undrede egntlig ikke Nik, at Freia havde fået
jobbet, på trods af den nok så udbredte arbejdsløs og
Freias uerfarenhed på området. Han kunne levende forestille
sig, hvordan Freias almindeligvis meget åbne og levende fremtræden
måtte besnære enhver arbejdsgiver til at tænke, at her
var da for en gangs skyld en frisk og djærv jydsk ung pige, som ikke
var bange for at tage fat. Og det ville vedkommende stort set have ret
i. Det var nu lidt af et eksperiment for Freia; hun havde faktisk aldrig
før haft noget forhold til små børn, og havde absolut
ingen tanker om selv at blive mor foreløbigt, men var altså
alligevel nu indstillet på at give det en chance. Plejehjem eller
vuggestue, det drejede sig under alle omstændigerhder begge steder
om at yde omsorg - og at skifte bleer.
De spiste i Niks rum, siddende på gulvet ved det lave sofabord
på japansk vis. De talte ikke meget, men så meget intenst på
hinanden og skålede ind i mellem andægtigt med hinanden i rødvin.
De vidste, at de inden længe for første gang skulle være
adskilt fra hinanden i hele 14 dage, og ingen af dem var særligt
glade for tanken.
Da de efter middagen skyllede bestikket af i køkkenet, havde
Freia midt i det hele pludselig omfavnet Nikolaj bagfra, og meget viljefast
trukket ham væk fra vasken og vendt ham rundt. Nik lod sig dog modstandsløst
føre. Freia gned forsigtigt sin næsespids mod hans, som de
så ofte gjorde efterhånden, og kyssede ham blidt. Så
trak hun hovedet tilbage for at kunne se Nik i øjnene; hun var nemlig
lidt langsynet.
-Der er noget, jeg har tænkt på at spørge om...
sagde hun alvorligt, men kælent.
-Tror du, det på et tidspunkt kunne lade sig gøre, at
vi to slog pjalterne sammen...?
Niks hjerte gav sig til at banke lidt hurtigere. Den samme tanke havde
også strejfet ham, men han syntes ikke, han havde nået at tænke
den helt til ende endnu. Ikke desto mindre var han rimelig sikker på,
at det at flytte sammen med Freia slet ikke var spor utopisk.
-Tjah, hvis du dermed mener at bo sammen... at gifte mig, har jeg nemlig
ikke specielt lyst til...! svarede Nikolaj oprigtigt.
-Nej, det var nu heller det, jeg havde tænkt mig! grinede Freia.
-Så er jeg med på den!
Mere sagde de ikke, men lukkede istedet gensidigt munden på hinanden
og klemte nærmest luften ud af hinanden, i en slags forsøg
på at opsluge hinandens kroppe for at gøre dem til den fremtidige
fælles bolig. De behøvede end ikke at udtale det; det lå
i luften, at de begge fra nu af ville se sig om på bolig-markedet,
på udkig efter et sted, hvor de kunne bo sammen.
De ventede ikke længe med at gå i seng den aften. De var
begge så kropsligt længselsfulde efter hinanden, at de kort
tid efter middagen uforbeholdent gav efter for trangen. Men da hverken
Freia eller Nik var indstillet på at blive forældre netop nu,
måtte formaliteten med præventionen lige overstås først.
De første gange, de havde været sammen, havde Nik brugt
kondom, men Freia var i besiddelse af et pessar, som de nu næsten
konsekvent brugte i stedet. Selv om det i kærlighedens hede et par
gange var sket, at de helt havde sprunget den distraherende formalitet
helt over. Uden at det dog havde fået alvorlige følger, heldigvis.
Men under alle omstændigheder foretrak de helt klart at mærke
hinanden uden "regnfrakke".
Lige nu stod Freia derfor på badeværelset og forberedte
sig med den creme, man helst ikke skulle komme til at trykke ud på
tandbørsten. Hun havde lagt alt sit tøj, og det var Nik også
i fuld gang med. Hans blik fangedes af et stort violet silke-tørklæde,
han havde liggende øverst i kommoden, og hvis ene hjørne
ved en fejltagelse stak lidt udenfor. Han havde købt det engang
for længe siden i Algeriet; det var egentligt et araber-hovedklæde.
Nikolaj havde nogen gange, uvist af hvilken grund, haft nogle erotiske
fantasier, hvori han havde iført sig kun dette tørklæde
om livet, som en slags nederdel, samlet med en knude af to hjørner
ved den ene hofte, så der opstod en lang åben slidse ned langs
det ene ben. Det gav ham en ophidsende fornem-melse af på en gang
at være påklædt, og alligevel ikke være det. En
mandlig Kraka.
Ved en pludselig indskydelse tog han nu dette tørklæde
på som sådan, foldede hænderne bag nakken og ventede.
I samme øjeblik dukkede den mytologiske slægtning op i
stearin-lysets blafrende skær.
-Wauv, hvor sexet! hviskede hun hæst og smilede frækt til
Nik. Hun kyssede ham lidenskabeligt, og drejede forsigtigt, mens dette
stod på, Niks skørt 90° mod venstre, så slidsen
kom til at sidde fortil, og berørte let denne kropsdel-scenes hovedaktør.
Reaktionen på disse hendes to samtidige handlinger lod ikke vente
længe på sig; langsomt men sikkert rejste Niks lem sig mellem
Freias lår. Da hun mærkede dette, satte hun sig på hug
og tog forsigtigt det blodfyldte hoved i sin mund, mens hun under skørtet
med hænderne befølte Niks balder og behårede lår.
Nik var ved at sprænges og kælede henført for Freias
røde hår. Før det gik galt, trak han hende langsomt
op til sig igen, kyssede hende på næsen, og gengældte
derefter hendes gestus ved selv at knæle og give sig til at massere
hendes opsvulmede følelsesknop med tungen. Freia gav nogle korte
stønnende lyde fra sig, og lagde sig umiddelbart efter ned på
gulvtæppet.
-Ellers havde benene vist svigtet under mig ved den påvirk-ning...!
sagde hun bagefter.
Der, midt på gulvtæppet, forenede de sig så på
konventionel vis, idet de dog trak det så langt ud som overhovedet
muligt, og hele tiden skiftedes til at være ovenpå. Klimakset
kom for en sjælden gangs skyld for Freia først.
De havde aldrig opnået samtidig orgasme, og som regel havde Freia
brug et efterspil for at opnå tilfredsstillelse. Eller et længerevarende
forspil. Men så tæt på fælles-orgasmen havde de
aldrig været før.
Lidt efter sad Freia og Nik forpustede, men lykkelige ved stearinlyset
og røg en fælles cigaret. Først her opdagede de, at
begge havde fået temmeligt store brandsår på benene,
som dem man som barn havde fået, hvis man faldt på gulvet i
gymnastiksalen på skolen. Han på knæene, og hun på
fødderne. De kunne nu mærke, at det begyndte at svide, men
i kampens hede var der ingen af dem, der havde ænset noget som helst
i den retning. Føleleses-sanserne havde været alt for travlt
optaget andetsteds.
I flere uger efter bar de faktisk rundt på disse ret så
fysiske spor efter deres hensynsløse elskov på det ru gulvtæppe.
Men der var en nydelsesfuld smerte i de langsomt helende sår, i mindet
om, hvordan de var opstået, og den stemmning, de da havde været
i. For Nik havde det helt været det foreløbige højdepunkt
i hans forsinkede sexuelle karriere, og han havde nu ikke fantasi til at
forestille sig nogen bedre sex-partner end Freia. Dette overgik virkelig
alt, hvad han hidtil havde oplevet, selv om det jo strengt taget ikke var
så meget. Nik var 27 år - nu følte han sig endelig voksen,
omsider.