Da Freia og Nik låste sig ind i lejligheden, blev de mødt
af en forundret Aksel, der iført skomager-forklæde stod i
køkkenet og pudsede sølvtøj.
-Jeg troede først du kom hjem i næste uge! forsvarede
han sig forfjamsket med.
Såvel køkken som entré henlå nemlig i et
infernalsk roderi af uafsluttet foretagsomhed. Foruden hans eget værelse
selvfølgelig, som efterhånden altid så sådan ud.
Men også Niks værelse så ud til at være blevet
mere eller mindre besat af bofællen.
Aksel kunne være meget grundig, når der var noget, han
ville sætte skik på. Der var bare det ved det, at hvis han
for eksempel gik i gang med gøre en skabsdør ren, blev den
ganske vist også aldeles ren, før eller siden, men ofte havde
rengøringen af denne medført, at resten af køkkenet
nu var langt mere tilsvinet, end det var før. Han manglede proportionssans.
Aksel tilbød dog velvilligt at lave kaffe til dem, hvilket de
gladeligt tog imod. De drak kaffe sammen alle tre og Nik fortalte løst
og fast fra turen. Bagefter tog de hul på nogle japanske dåseøl,
Nik havde tilovers fra rejsen. Aftenen før de var taget afsted fra
Korea, havde han købt en hel posefuld af dem for at få brugt
nogle af sine koreanske penge, men det var dog alligevel ikke lykkedes
han at drikke dem alle på den lange flyvetur hjem. De blødte
lidt op på Aksels tilsyneladende forurettelse over, at Nik vovede
at komme hjem, før han havde regnet med.
Da Nik og Freia atter blev alene, fortalte hun, at hun havde fået
en lejlighed. En et-værelses på et forhenværede plejehjem;
med eget køkken, bad i kælderen og toilet på gangen.
Men den var billig, og i al fald bedre end det diminutive lejede kammer,
hun indtil nu havde boet på.
Nik var en smule skuffet over, at deres nylige planer om at flytte
sammen tilsyneladende hermed var blevet foreløbigt kuldkastet, men
glad på hendes vegne over at hun havde fundet noget andet end det
trange kammer, og over at de på denne måde trods alt ville
få en slags fristed. Men han udtrykte dog ikke sin skuffelse med
ord. Og hvis hun kunne mærke den på ham på anden vis,
lod hun sig i hvert fald ikke mærke med det.
Det ville under alle omstændigheder ikke have været særlig
praktisk for Nik at skulle flytte midt i det eksamensræs, der forestod.
Måske kunne de finde noget sammen senere...
Bagefter elskede de heftigt og kontant; kulminationen af 2 ugers afholdenhed og sammensparet lidenskab udløstes i ét væk og efterlod dem bagefter komplet udmattede. Så de faldt hurtigt i søvn bagefter i hinandens trygge favn.
Freia skulle flytte til sin nye residens allerede fredagen efter. Nik
hjalp selvsagt med, sammen med Freias søster Line og hendes kæreste
Kjeld, Freias ex-kæreste Polle, og deres fælles ven Jørgen.
Det var første gang Nikolaj mødte Polle, og han var unægtelig
en smule beklemt ved situationen. Kunne Nikolaj nu måle sig med ham?
Og hvordan ville han mon opføre sig overfor Nik? Men det blev langt
fra så pinligt, som Nik havde frygtet. De opførte sig faktisk
næsten naturligt overfor hinanden. Nik kunne genkende visse træk
i Polles umiddelbare personlighed fra sig selv; et indicium på, at
det, for Freia, som for de fleste, var en ganske bestemt type mænd,
hun oftest faldt for. Nik spekulerede på, hvilke af Polles træk,
der til gengæld havde ført til Freias beslutning om at forlade
ham.
Jørgen gik rundt imellem dem uden at foretage sig særligt
meget, ud over at drikke af flytte-bajerne, mens han på sin særegne
måde "hærgede" verbalt til højre og venstre. Ikke af
ond mening, men sådan var hans facon nu engang fra tid til anden.
Og hvis man kendte ham, oplevede man det faktisk kun kærligt. Især
Kjeld og Line gik det ud over, men selv om de aldrig havde oplevet Jørgen
før, formåede de behændigt at give ham værdigt
modspil. Så det lykkedes ham ikke at skræmme dem for alvor.
Hvilket dog heller ikke var hans agt. Det var nærmere en slags test;
kunne folk svare igen på hans provokationer, havde de bestået
prøven.
Da de var færdige med det korporlige arbejde med flytningen, satte de sig på gulvet i Freias rå lejlighed og forsøgte at gnave af de næsten bundfrosne øl, Freia havde på lager der. Køleskabet virkede vist lidt for godt. Lejligheden var rimelig pæn, den var også lige blevet malet af rigtige håndværkere for vedligeholdel-ses-konto-penge. Selv om det var en et-værelses, var den rimelig stor, og køkkenet var ligesom et annex for sig selv, så det virkede faktisk nærmest som et selvstændigt rum, der ikke optog plads i hoved-rummet.
Da de andre var gået hver til sit, sad Nik og Freia tæt
sammen og funderede.
-Det er sjovt, allerede nu, på trods af flytterodet, føler
jeg mig meget mere hjemme her end på dit pigekammer! udbrød
Nik pludseligt.
-Jo, det skulle du da også gerne. Jeg fornemmer nu også
helt klart, at vi vil kunne slappe meget mere af her... Vi har jo faktisk
heller ikke ligefrem haft optimale udfoldelses-muligheder indtil nu, må
man nok sige! svarede Freia og kørte kælent sine fingre rundt
i Niks ret korte hår.
-Her skal vi s'gu nok få det rart! gav Nik tilbage, som om han
rent faktisk skulle flytte med ind.
Men det skulle han vel egentlig også på en måde,
mentalt set. I al fald kom han kort tid efter, i udpræget grad, til
at føle sig mere hjemme der hos Freia end hjemme hos Aksel.
Den følgende tid havde Nikolaj mere end rigeligt at gøre
med at prøve at indhente det skolemæssigt forsømte
(som var ophobet mens rejsen til Korea stod på) så det meste
af hans tid måtte helliges udelukkende dette. Men Freia og han sås
da i hvert fald til Tonikas ugentlige prøver og til deres koncerter,
selv om han også blev nødt til at udeblive fra nogle af disse.
Ind i mellem blev hans trang til at se hende dog så stor, at
han alligevel ikke kunne foretage sig noget konstruktivt; så kunne
han lige så godt være sammen med hende. Og ind i mellem lå
hun i hans seng og sov, når han kom hjem fra skole. Hun var tit meget
træt ovenpå en arbejdsdag i børnehaven; det var alligevel
mere energikrævende, end hun havde forventet. Hun vidste godt, hvor
ophængt Nik var med skolearbejdet, men da hun ofte havde lyst til
at være sammen med ham, skete det altså, at hun tog forbi ham
på vej hjem fra arbejdet. Så kunne de da i det mindste spise
aftensmad sammen, og Nik kunne så arbejde videre bagefter.
Det fyldte hver gang Nik med varme i hele kroppen, når han sådan
kom hjem fra skole og erfarede, at Freia var der. Hvis hun lå og
sov, satte Nik sig blot stille ned ved hendes side og arbejdede på
computeren og kiggede i ny og næ kærligt over på hende.
Det gav ham tit en form for fornyet inspiration til arbejdet at udføre
det, mens hun var der. En tryg og håndgribelig sikkerhed om, at hans
"bagland" var i orden. Hvis hun så vågnede, kunne hun ytre
et søvnigt, men alligevel muntert 'Hej Nik!', og så ville
han komme hende i møde og give hende varmt knus og et kys, mens
han vellystigt ville indsnuse duften af hendes frodige krop blandet med
lugten af sengetøjet. Han fuldt påklædt, hun som regel
nøgen under dynen, som de begge foretrak at sove. Næsten som
afskedsknuset den første gang, hun havde overnattet hos ham, bare
med ombyttede roller. Det kunne ske, at dette favntag udviklede sig til
at de "hvilede sig" sammen, som de kaldte det, men som regel lod de det
i første omgang blive ved denne hilsen, og Freia slumrede videre,
eller lå og læste, mens Nik arbejdede videre ved hendes side.
Under alle omstændigheder var der en helt speciel intens hygge-stemning
forbundet ved situationen, syntes Nik, og nød den meget hver gang,
den forekom. På sådan et tidspunkt følte Nik, at en
stor del af ham hvilede i sig selv - og at resten hvilede i den del af
Freia, der hvilede i ham. At de på en positiv måde var smeltet
sammen til en vis grad, at Freia og han havde en fællesmængde,
der var fyldt op med deres væsenligste elementer. Han var kort sagt
lykkelig.