De havde mødtes til en af orkester-gruppens interne fester.
Nikolaj havde et forlist forhold bag sig med Lykke. Forholdet var dog
ikke mere forlist, end de stadigvæk kunne ses ind i mellem, ja, endda
gik i seng med hinanden - oftest hvis de havde fået lidt at drikke.
Nikolaj havde derfor i lang tid ikke rigtigt ville acceptere, at det, som
kæreste-forhold betragtet, faktisk havde været forbi længe.
Men en aften efter en optræden kort før jul havde han bevidnet,
at Lykke havde ladet nogle sætninger falde om sine sexuelle udskejelser
med en kollega. Tilsyneladende henvendt til nogle af de andre orkester-medlemmer,
men i virkeligheden indirekte til Nik. Det havde imidlertid ikke være
til at misforstå; det betød, at nu var det endegyldigt forbi
imellem dem. Ikke fordi Nik følte sig som hanrej, og ikke ku' forliges
med "utroskaben", men fordi der i den ytring, Lykke kom med, var gemt et
signal til ham om "ikke at tro noget", hvad angik en eventuel forsættelse
af deres kæreste-forhold.
Okay da, lad det så være, havde Nik tænkt. Men følte
sig alligevel følelsesmæssigt ramt. Lykke gik dog ikke hjem
uden at kysse Nikolaj farvel. Men i dette deres læbers og øjnes
møde sitrede begges erkendelse af følelsernes tilstand, og
de vidste, at det var et dybere farvel, end det udgav sig for.
Lykke gik altså hjem. Farvel! Nik blev pludselig meget tænksom
og trist. En af de andre piger kunne se, at der foregik noget i hovedet
på Nik, og greb derfor fat i ham. Hun trøstede ham hele vejen
hjem til og i hans seng, og han lod sig med næsten glæde trøste.
Han havde jo faktisk altid haft et godt øje til hende Agnes, selvom
hun var en snes år ældre end ham - og iøvrigt lykkelig
gift.
Hun snakkede hjælpsomt med Nik om hans ex-forhold med Lykke,
da de halvt afklædt sad i hans seng og delte en øl. Det hjalp
ham da også. Bagefter elskede de. Nik hengav sig taknemmeligt til
den forpligtningsfri elskov, Agnes bød ham.
-Kom nu, jeg vil ha' dig! proklamerede hun bramfrit.
Det fik hun.
Hun gik derfra tidligt om morgenen, men glemte i mørket sine
smykker på stereobænken.
Nikolaj havde lige været til eksamen, og måtte derfor være
tilstede ved dimissions-festen, selvom den tidsmæssigt faldt sammen
med orkestrets julefest. Han var glad og havde en hel del mere selvtillid,
end hen plejede, for eksamen var gået rigtig godt, og dagen forinden
havde klassen holdt deres egen druk-fest, hvor klassens eneste pige var
gået i clinch med netop ham. Men efter et par værtshus-bajere
og en serie flygtige farvel'er, forlod Nik selskabet til fordel for julefesten.
Han måtte jo også se at få afleveret de der smykker,
helst inden jul, og han ville da også gerne lige sige Agnes tak for
sidst. Så lettere beruset cyklede han nonchalant til stedet, hvor
festen holdtes.
Han stoppede der et øjeblik op ved spejlet i gangen for at tage
sig selv i øjesyn. Han redte håret en extra gang, men var
ellers for en gang skyld ganske godt tilfreds med synet, der mødte
ham. Så han følte sig rede til at entre salen.
Agnes var desværre allerede taget hjem, viste det sig. Var hun
mon skuffet over, at han ikke havde været der, tænkte Nik.
Han talte lidt med hendes bedste veninde, Ingrid, hvis lune
blik lod ham forstå, at hun var vel vidende om hvad der
var foregået. Agnes havde været meget træt, forlød
det.
Lykke var der derimod, hvilket Nik egentlig ikke havde regnet med.
De fik snakket lidt sammen; det forløb helt uproblematisk, det var
som om meget var blevet afklaret imelllem dem nu. Nu var de "kun" venner,
men det ville de begge kunne leve fint med. Det var de heldigvis tilsyneladende
ret enige om. Hun gik dog hjem kort tid efter.
Stemningen i salen var faktisk også lidt doven, mange var allerede
taget hjem til familiernes juleskød. Så pludselig sad der
kun fem tilbage i den nu alt for store sal: Ingrid, en af Nik's gamle klassekammerater
Jørgen, Karl, og så hende: Freia.
Hun var en af de mange nye i orkestret, men hun havde i modsæt-ning
til de fleste andre profileret sig ret markant. Hvilket Nikolaj tidligt
havde lagt mærke til. Han havde fra starten syntes godt om hende,
og var blevet lidt interesseret i hende, uden dog af den grund at være
decideret opsøgende i sin adfærd overfor hende. Hun tilhørte
blot hans potentielle erotiske interesse-sphære. Der gik rygter om,
at Freia havde haft et eller at køre med Niks gode ven og cellist-kollega
fra orkestret, Svend. Nik havde da også set hende sidde ved siden
af ham tidligere på aftenen, men det havde åbenbart ikke udviklet
sig yderligere, for nu var han gået hjem.
Nu sad Freia og Nik tilfældigt (?) ved siden af hinanden i det
lille selskab og drak juleøl. Stemningen var munter og Nik var modig,
så pludselig sad han med Freias hånd i sin. Øjeblikket
efter sad hun på hans skød og kyssede ham. Og han hende. Og
det blev de ved med en rum tid, med korte intervaller, mens de andre med
øjnene talte med hinanden om dem.
Øllerne, og dermed lidt af den "gode danske hygge", slap imidlertid
op. Der var ikke andet at gøre end at movere sig hen på et
nat-værtshus, for dagen forekom dem ikke at være slut endnu,
og selskabet måtte have en fælles last at være sammen
om. Karl og Ingrid valgte dog alligevel at gå hver til sit og tage
hjem, men Jørgen, Freia og Nik opsøgte et lokalt natværtshus,
som ellers ikke havde et særligt godt rygte. Der var lidt for ofte
ballade gæsterne imellem. Men der var da i det mindste åbent,
og det lykkedes dem ovenikøbet efter et stykke tid at få et
sted at sidde. De skiftedes til at give en omgang elefanter, og de snakkede
og grinede ret højlydt hele tiden. Blot følte Jørgen
sig en smule udenfor, når Nik og Freia med jævne mellemrum
pludselig blev helt fysisk opslugt af hinanden, og derfor ikke ænsede
andet. Men han faldt da heldigvis i snak med nogle gutter fra Ghana, der
sad ved samme bord. De var meget stolte af at kunne dansk, og blev derfor
lettere fornærmede over, at Nik, Freia og Jørgen på
et tidspunkt i beruset kådhed gav sig til at snakke engelsk - også
indbyrdes.
På et tidspunkt skulle værtshuset naturligvis lukke. Freia
og Nikolaj var blevet godt støvede, men flød alligevel på
en måde ovenpå beruselsen på grund af den gensidige lidenskabelige
interesse for hinanden.
-Er der mon kortest hjem til dig eller til mig? spurgte Freia, da de
stod udenfor og låste cyklerne op.
De havde end ikke behøvet at formulere spørgsmålet
om, hvorvidt de skulle dele seng denne morgen eller ej. Det var der simpelthen
ingen tvivl om, at de skulle. De kørte hjem til Nik.
Hjemme sprang de for alvor på hinanden, og flåede nærmest
tøjet af hinanden og kastede sig ud i et frådende hav af begær,
som end ikke de mange genstande, de havde indtaget, formåede at lægge
en dæmper på. De elskede, og elskede, og sov lidt, og elskede
igen, og sov lidt mere, og elskede påny, og sådan blev de ved
hele den lyse dag. Først da fysikken overhovedet ikke tillod mere
elskov, holdt de inde.
De havde nu også begge aftaler om aftenen; Freia skulle hjælpe
en veninde med noget syning, og Nikolaj skulle til middag hos sin søster.
De havde begge nydt samværet meget, og før Freia gik, skrev
hun sit telefonnummer på kondompakken. Det var et dejligt frækt
sted at skrive en sådan meddelelse, syntes de, og grinede lidt til
hinanden af det.
De skulle til at sige farvel; Freia var allerede fuldt påklædt
til vintervejret udenfor, Nikolaj var endnu nøgen. De omfavnede
hinanden, og mens de stod sådan med et enkelt lag vintertøj
imellem sig begyndte Freia påny at pille ved Niks penis, som for
at tage en særskilt afsked med den.
-Hov, hov, jeg troede, du skulle gå!? protesterede Nik på
skrømt.
-Thja, det skulle jeg jo også... men det lader nu ellers til,
at vi bare kan bli' ved, hva? svarede hun, og kyssede det trætte,
men nu atter eregerede lem farvel.
Da hun var gået, sad Nik i stilhed og røg en smøg,
mens han filosoferede over den forløbne uge.
Han var kommet temmeligt sent igang med overhovedet at have noget sexualliv,
udover højre hånd, og hans sexuelle erfaringer var derfor
ret sparsomme. Han havde, før Lykke kom ind i hans liv, faktisk
kun haft nogle enkelte og meget spredte intime oplevelser med ganske få
piger. Og her havde han nu helt exeptionelt pludselig indenfor en enkelt
uge haft samleje med tre vidt forskellige kvinder. Aldrig før havde
han været ude for en så erotisk oplevelsesrig uge. Han følte
sig ovenpå. Han havde en følelse af ægte liv inden i
sig, i en grad, han aldrig før havde oplevet. Følelsen stod
i skarp kontrast til det mindreværdskom-plex, han ellers havde gået
rundt med de fleste år af hans voksne tilværelse, fordi han
ikke kunne få gang i det der med pigerne. Og hvis der endelig var
sket noget, og han for en gang skyld var havnet under dynen med en, så
var det sjældent lykkedes ham at få gennemført et egentligt
samleje. Men nu ku' han s'gu!
Nik følte, at han nu var blevet et mere helt menneske, og han
lod sig henrive af den livgivende fornemmelse, det sexuelle samvær
efterlod ham med. I modsætning til den ret flove fornemmelse, han
som regel sad tilbage med efter en egenhændig selv-tilfredsstillelse.
Dette var helt nyt og fremadrettet.
-Nu kan verden bare komme an!
Nikolaj var rede.