Nikolaj var umiddelbart efter sit første erotiske samvær
med Freia taget på juleferie hos sine forældre, Lis og Mikael,
som boede i Hundested. På hele togturen derop var han i et sprudlende
humør og vrøvlede løs om alt muligt med sin søster
Sophie. Hverdags-oplevelser og dybsindige tanker imellem hinanden i én
malstrøm, hvis centrum dog efterhånden kunne anes.
Hjemme funklede han stadig og nød fuldt ud det hjemlige familie-samvær.
Han udbasunerede ikke ligefrem sine erotiske oplevelser, selvom han dog
havde røbet dem for sin søster i toget, men det var tydeligt
for Mikael og Lis, at deres søn af en eller anden grund havde det
bedre end vanligt.
Det havde han da også, men som julen skred frem faldt han tiere
og tiere hen i tranceagtige tanker om Freia. Han tænkte på
hendes medrivende åbenhed, hendes frække krop og hendes brændende
røde hår. Den dag, de havde været sammen, havde han
efter at hun var gået på puden fundet nogle af disse røde
hår, og havde lagt et af dem i plastik-forlommen i hans kalender,
som en slags trofæ, men også for ved at se på det, at
blive mindet om den dejlige nat, de havde tilbragt sammen.
Han havde iøvrigt også et af Agnes hår; det var
også rødt, men af henna og mørkere end Freias naturligt
røde.
En dag tog han sig sammen og ringede til Freia. Hun blev overrasket.
Det var han egentlig også selv. Over at han sådan bare tog
telefonen og drejede nummeret, der stod der, nok så pikant på
kondompakken. For normalt havde Nik en panisk angst for telefoner, og kunne
bruge timer på at tage sig sammen til at ringe til nogensomhelst.
Men også fordi han oprindeligt egentlig ikke havde regnet med, at
den nat med Freia ville være andet end et one-night-stand.
Det havde hun åbenbart heller ikke troet. Men hun blev tydeligvis
glad for opringningen, så Nikolaj øjnede basis for at foreslå,
at de skulle ses en dag mellem jul og nytår, hjemme i København,
og det var hun helt med på. Hun havde holdt jul hos sin familie i
Jylland, men var nu tilbage i hovedstaden for at passe sit job der. Så
der var ingen problemer med at iværksætte den aftale.
Mens Nikolaj telefonerede stod hans mor i den anden ende af huset og
vaskede op, men hun må have været opmærksom på,
hvad der foregik, for midt i det hele kom hun hen og skruede lidt ned for
radioen. Ikke for selv at høre hvad der blev talt om, men for at
Nik ikke skulle blive forstyrret af lyden. Sagde hun. Sidenhen fortalte
hun med et konspiratorisk smil på læben Sophie, at Nikolaj
vist nok havde ringet til en pige...
Nik havde aldrig nogensinde haft en pige med hjemme i Hundested, og
hans forældre var lidt bekymrede for manglen på udvikling,
hvad det angik. Og det, de inderst inde ønskede sig allermest i
julegave, var i virkeligheden nok et barnebarn eller to. Eller i det mindste
chancen for et.
I København boede Nik sammen med en gammel skole-kammerat, Aksel,
i en lille to-værelses lejlighed på Nørrebro. Dels af
økonomiske hensyn, da de begge var under uddannelse og skulle "leve"
af Statens Uddannelsesstøtte, men også fordi de begge hellere
ville bo sammen med en ven, end bo alene. De kunne kun lige akkurat være
i lejligheden; et lidt for trangt kammer til hver som deres enemærker,
og et lille køkken, en karikatur af en gang og et toilet/badeværelse
som fællesområde. Oprindeligt havde de egentlig aftalt, at
Aksels værelse også skulle fungere som spisestue, fordi det
var det største, men i løbet af meget kort tid fik Aksel
proppet så mange ting ind i rummet, og rodede iøvrigt almindeligvis
så meget, at der simpelthen ikke var plads til det. Så det
blev i praxis i stedet Niks værelse, der kom til at fungere som såvel
spise- som opholdsstue for dem.
Freia skulle komme til middag hos Nikolaj den aften, havde de aftalt
i telefonen. Nik havde fortalt Aksel, at han skulle have en pige fra orkestret
til middag, men havde ellers ikke fortalt noget om sine gryende følelser
for hende. Men Aksel kunne nu nok regne ud, at der foregik et eller andet
i den retning.
Nikolaj var lidt betænkelig ved at præsentere Freia for
Aksel. For det første havde Aksel altid været lidt af en kvindebedårer,
i modsætning til Nik, for det andet havde Aksel netop en speciel
forkærlighed for rødhårede piger - helst med fregner.
Dem havde Freia nu ikke så mange af her midt om vinteren, men alligevel
var Nik ikke i tvivl om, at Freia helt klart ville falde i Aksels smag.
Og Aksel kunne være utrolig hensynsløs, selv over for gode
venner, når der var en pige, han ville ha', vidste Nik af erfaring.
Så der var en vis risiko for, at der blev ballade...
-Det er Nørrebro-bladet! blev der sagt i dørtelefonen,
da Nik svarede den.
Skuffet lukkede han budet ind i trappeopgangen.
Han gik rastløs rundt med heftigt bankende hjerte og ventede
på Freia. Nervøs, -hvordan ville gensynet forløbe?
Følelserne i ham havde jo efterhånden groet sig længselsfulde.
Det bankede på døren, selvom der faktisk var en dørklokke,
der ovenikøbet virkede.
-Nåh, det er vel naboen, der vil låne en rulle lokumspapir...
tænkte Nik og åbnede distræt døren.
Der stod hun, den nys opdukkede kærlighedsgudinde, i al sin pragt
og vælde. Nik var lamslået.
-Hej Nikolaj! Nå, der narrede jeg dig rigtigt, hva'r?! brød
hun fortryllelsen ved at udbryde.
Så omfavnede og kyssede hun Nik med en intensitet, der ikke lod
nogen tvivl tilbage om, at hun virkelig var af meget levende kød
og blod, i modsætning til den diffuse nordiske gudeskikkelse, hun
var opkaldt efter. Da Nik mærkede dette, gengældte han uforbehol-dent
hendes gestus, og lod mytologien fare.
Middagen var endnu ikke helt klar, så de tilbragte en smøgs
tid i køkkenet, mens Nik lagde en sidste hånd på maden.
Freia fortalte lidt om, hvorledes hendes jul i Jylland var forløbet,
og han gjorde ligeså om sin i Hundested. Aksel havde naturligvis
været ude at hilse på, og vimsede nu omkring dem. Som en hyæne
om en løve, der netop har nedlagt en antilope. Nik kunne se i Aksels
øjne, at hans bange anelser om Aksels reaktion på Freia ikke
havde været uden grund. Der dukkede en lille sort sky truende op
på Niks ellers så blå himmel.
Mens de spiste, var det åbenlyst at Aksels gjorde alt, hvad han
kunne for at gøre indtryk på Freia. De snakkede om rejser,
hvori Aksel og Freia var de mest erfarne, og det viste sig at de havde
haft flere fælles rejsemål. Nikolaj prøvede efter bedste
evne at deltage i snakken, men blev næsten hele tiden afbrudt i forsøget
af Aksel, der stormede ubønhørligt frem med sine egne forbandet
imponerende beretninger. Men det blev åbenbart for tydeligt hvad
det var, der foregik, også for Freia, som jo ellers ikke kendte ham
som Nik, så hun satte en indirekte en stopper for miséren
ved at spørge:
-Har du slet ikke været på nogen rejser, Nikolaj?
Det opfattede Nik som et tegn fra hende om, at hun ikke faldt for Aksels
ørelir, og at det stadigvæk var Nik, hun var interesseret
i. Det virkede åbenbart også som signal overfor Aksel om at
trække charme-skytset til sig, for umiddelbart efter tog han sin
fedtede tallerken og overlod Freia og Nikolaj til dem selv.
Hun havde ved dette trylleslag med ét fået blæst
den sorte sky væk og solen skinnede nu atter uhindret på Niks
himmel.
Bagefter ytrede de begge lettelse over endelig at være alene
sammen. Freia var lettere chokeret over Aksels egocentrerede opførsel
overfor Nikolaj, som gik for at være hans bedste ven. Nik var ikke
overrasket, han vidste jo, hvad man kunne risikere at vente sig fra Aksels
side. Men det var første gang, han selv følte sig personligt
truet af Aksels erobrings-metoder. Nik var dog både imponeret over
og glad for, at Freia havde kunne gennemskue Aksel så hurtigt og
dermed reducere hans ammunition til løst krudt.
Nu stod aftenen dem åben. Nik fortalte Freia om hans tanker om hende hjemme i Hundested, og om hans usædvanlige glæde på grund af bl.a. det erotiske samvær med hende (han undlod dog at fortælle om sine andre oplevelser den pågældende uge). Hun fortalte, hvor glad hun var blevet for Niks opringning, men at hun egentlig ikke havde gået og tænkt på ham, før den kom. Men det havde hun gjort siden. Hun fortalte, at hun et par måneder forinden var gået fra en fyr, hun havde kommet sammen med i tre år. De havde boet sammen det meste af tiden, men pludselig havde Freia altså fået nok, og var flyttet ind på et lille lejet pigekammer for at forsøge at finde sig selv igen. Den proces var hun stadig igang med, mente hun, så han måtte nok ikke forvente, at hun sprang lige ud i et nyt forhold med det samme. Det kunne Nik godt forstå - og også godt forlige sig med, han var heller ikke selv sikker på, om han var parat til noget sådant. Men derfor kunne de jo godt være sammen, når de nu engang begge havde det rart med det.
Mens de havde snakket, nusset og småkysset, havde de stille og
roligt drukket en del vin, og musikken havde hele tiden kørt bagved
som et varierende lydtapet. Nu fandt Freia en bestemt plade frem, og valgte
på den et ganske bestemt nummer, som hun sagde betød noget
særligt for hende. Det var nummeret "Sometimes it snows in april"
med "Prince and the Revolution", en usædvanlig stille og sensitiv
sang. De skruede højere op for musikken (Aksel var heldigvis taget
ud til sin øjeblikkelige kæreste) og dansede til den på
den sparsomme gulvplads, helt tæt sammen, mens de luftigt hviskede
sangens ordlyd og kælede for hinanden uendeligt følsomt.
Bagefter klædte de hinanden andægtigt af, og elskede blidt
og intenst ovenpå dynen. Med lyset tændt, så de kunne
nyde synet af hinanden - sammen.
Den morgen følte Nik sig mere lykkelig, end han havde gjort
i mange, mange år.